Jeg hedder Lene og jeg er Frk. Kram.
Jeg har startet min virksomhed, da jeg ved jeg kan gøre en forskel for mange mennesker der går og lider af "hudsult". Det kan ramme os allesammen. Selv har jeg været solo (selvvalgt single) i mange år, og selv med et stabilt netværk og nære venner, kender jeg selv til det hul der kan være i dagligdagen, hvis jeg ikke får nok omsorg og berøring. Derfor vil jeg gerne bruge min tid sammen med dig.
Jeg har altid bekymret mig om andre mennesker omkring mig, og det er vigtigt for mig, at alle skal have de bedste oplevelser med sig efter et møde med mig.
Jeg er rolig af natur og har efter sigende en særlig udstråling af moderlighed og kvindelighed.
Jeg elsker det fysiske møde mellem mennesker og jeg nyder intimiteten der kan opstå. Jeg håber på at kunne bringe en masse glæde til dit liv, både med mine kram, terapitimer og som ledsager.
Hjorten der pryder mit logo, er stærk, sky og smuk. Den symboliserer balancen mellem selvtillid og taknemmelighed. Hjorten skaber med sit hjerteformede gevir derfor det perfekte logo til mig, Frk. Kram.